Plan & Handling tilbyder et erhvervsrettet forløb med henblik på rehabilitering.
Rehabilitering
Plan & Handling ligger tæt på Rundetårn. Plan & Handling har tilrettelagt et erhvervsrettet rehabiliteringsforløb for sygedagpengemodtagere.
Vi tilbyder
Vi tilbyder professionel erhvervs- og uddannelsesafklaring samt rehabilitering, hvor deltagerne støttes i at opnå realistiske mål så hurtigt som muligt. Individuelle samtaler, virksomhedspraktikker, specialiseret mentorstøtte og tæt opfølgning benyttes som redskaber til rehabilitering.
Hvis det er nødvendigt, kan Plan & Handling tilbyde helbredsudredning hos egen fysioterapeut, ergoterapeut eller psykolog.
Plan & Handling kan i alle forløb vedr. rehabilitering indarbejde tilbud med fokus på fysisk form, velvære, kost og livsstil samt særlige tilbud til f.eks. stress- og depressionsramte eller personer med funktionelle lidelser.
Vi har siden 1994 specialiseret os i revalidering og rehabilitering gennem brug af bl.a. de mest specialiserede socialrådgivere og konsulenter indenfor beskæftigelsesområdet, og vi har gennem årene samarbejdet med samtlige kommuner og jobcentre i Storkøbenhavn. Desuden samarbejder vi med over 2.000 arbejdspladser i Storkøbenhavn.
Som led i rehabilitering har vi udover fysisk træning i egne lokaler, indgået lokaleaftale hos yogastudie på Frederiksberg, og benytter varmtvandsbassin på Frederiksberg. Træningen i varmt vand sker under vejledning af fysioterapeut, og personer med fysiske lidelser, gigtlidelser samt personer med psykiske problemer, f.eks. stress og depression, kan profitere heraf.
Individuelt tilrettelagt
Indholdet af tilbud i Plan & Handling kan varieres. Forløb med henblik på rehabilitering kan sammensættes af individuelle samtaler, gruppeundervisning, intern arbejdsprøvning, ekstern virksomhedspraktik, jobsøgning, kursus i digitale løsninger m.v.
Plan & Handlings forløb foregår i tæt dialog med deltagerens sagsbehandler, og der arbejdes ud fra angivne udviklingsmål. Sagsbehandleren orienteres om forløb via grundige progressions- og udviklingsrapporter, hvori erfaringerne fra aktiviteterne hos Plan & Handling eller fra praktikforløb indgår.
Beliggenheden er 2 minutter fra Nørreport Station i København, og transporttiden er derfor kort fra de fleste steder i københavnsområdet. Rammen om forløbene er nogle ældre hyggelige lokaler ved Kultorvet i Indre By og kontorlokaler på Nørre Voldgade.
Kontakt
Plan & Handling, Sankt Gjertruds Stræde 5
1129 København K, tlf. 53 53 77 77
planoghandling@laboro.dk
Ved henvisning benyt venligst vores mail:
planoghandling@laboro.dk
Du kan også ringe til en af vores kontaktpersoner:
Marc Lehmann tlf. 24 94 95 51
Kamilla Terp tlf. 31 69 15 36
Kirsten Bergqvist tlf. 31 23 79 29